Velkommen til

Magi på GRAN

Onsdag 16. oktober 2024
Kl. 17.30 – 21.00

I forbindelse med iLLUS!ONS indbyder Cafe Gran til en unik oplevelse med lækker mad og magisk underholdning. Allerede under velkomsten bliver den magiske stemning sat – og efter middagen byder Gran på et forrygende show med tryllekunstner Anders Lilleøre.

Onsdag 16. oktober får du mulighed for at opleve Anders helt tæt på, når han indtager scenen på Grans førstesal. Med en betagende kombination af psykologisk manipulation, fingerfærdigt trylleri og improviseret komik, leverer Anders et uformelt og hylende morsomt show, fyldt med den her særlige hvad-skete-der-lige-der oplevelse. Glæd dig til en vidunderlig forunderlig magisk aften i Grans hyggelige rammer.

Program:
Kl. 17.30 Start med mad og magisk indslag
Kl. 20.00 Showstart med Anders Lilleøre

Menu:
Nachos med frisk salsa – candyfloss – bitterball
Sprængt & pocheret spidsbryst – peberrods sauce – rodfrugter – brombær 
Pavlova – efterårets frugter – vaniljeis – pufsukker 

En oplevelse mest for unge & voksne.

Showet finder sted på Cafe Gran på Grønnegade 12, 8700 Horsens

ANDERS LILLEØRE (DK)
Anders er 28 år og tilhører den nye generation, der har valgt trylleri som levevej – og han gør det helt vanvittigt godt. Stort talent blandet med charme, humor og en sympatisk naturlighed foran publikum. Måske har du set vores videoklip, hvor Anders tryller i byens gader? Ved iLLUS!ONS finder du Anders her-der-og-alle-vegne.

Forkæl dig selv med den fine blanding af gourmet og Anders’ soloshow ved ”Magi på Gran” eller oplev ham i ”Mirakelteatret” på Søndergade.

EITIS MAGIA (AR)
Argentinske Luciano De Nicotti med kunstnernavnet Eitis Magic optræder over hele verden. Vi fandt ham selv på en gadefestival i Portugal, hvor han løb med al opmærksomheden. Det er som at opleve et magisk enmandscirkus, hvor hans herlige karakter det ene øjeblik får publikum til at måbe, for næste øjeblik at bryde ud i latter.

Du kan blandt andet møde denne finurlige multikunstner rundt i Horsens City og i to forestillinger fredag i ”Kids Coolshop Manegen” i Bytorv Horsens.

 

Magi på Gran