Velkommen til

ILLUSIONS på fængslet

UDSOLGT

Torsdag 17. oktober 2024
Kl. 15.00 – 16.00 & kl. 17.00 – 18.00

Dyk ned i en verden af mystik, magi og forundring, når Fængselsmuseet og FÆNGSLET præsenterer to spektakulære begivenheder som en del af den magiske festival ILLUSIONS.

Oplev Starcatcher, der fanger lyset med hypnotisk jonglering, og Magi i Mørke, en tryllekunst i totalt mørke, der vækker dine sanser. Gå også på opdagelse i det enestående Fængselsmuseum og bliv klogere på fængslets helt egen ”udbryder-tryllekunster” Carl August Lorentzens og hans 18 meter lange flugttunnel.

STARCATCHER
Daniel Rose – The Star Catcher – fra Sydafrika rejser verden rundt med sin fascinerende fusion imellem jonglering og trylleri. Tilsyneladende flyver de lysende kugler frit rundt om ham i betagende mønstrer og cirkler. Det er ikke alene smukt og betagende, men også en virkelig magisk oplevelse, der fremkalder en helt særlig stemning.

Varighed: 10 minutter.

MAGI I MØRKE
Er det muligt at trylle i mørke? Inspireret af en oplevelse med total solformørkelse i hjemlandet, har den færøske magiker, Asbjørn Berthelsen, skabt en forestilling, der foregår i totalt mørke. Oplev den unikke forestilling i FÆNGSLETs mørke atmosfære, når Arresten mørkelægges til en særlig oplevelse, der kalder på din fantasi, skærper dine sanser og pirrer din nysgerrighed. Kom på en magisk rejse ind i de blindes univers og oplev forbløffende tryllekunst med alle andre sanser end synet.

Varighed: 40 minutter. Aldersgrænse: 14 år.

Billetprisen dækker begge shows samt adgang til Fængselsmuseet. Fængselsmuseet lukker kl. 17.00. For at opleve museet i fuldt omfang, anbefales det at besøge det nogle timer før forestillingen. 

En oplevelse mest for unge & voksne.

Showet finder sted på Fængslet på Fussingsvej 8, 8700 Horsens

DANIEL ROSE (ZA)
Daniel Rose fra Sydafrika er nærmest irriterende dygtig: Han er en sand virtuos på en guitar, en fabelagtig jonglør og helt eminent som tryllekunstner med kort og mønter i hænderne. Og så er han tilmed en flot fyr! Lige nu rejser han verden rundt med ”Starcatcher” – en fascinerende fusion imellem jonglering og trylleri, hvor lysende kugler flyver frit rundt om ham i mønstre og cirkler. Det er ikke alene smukt og betagende, men også en virkelig magisk oplevelse.

Du kan opleve ”Starcatcher” både på Fængslet torsdag og ved det store gallashow lørdag aften, og hvis du er heldig, støder du også i løbet af ugen på Daniel andre magiske steder i byen.

ÁSBJØRN BERTHELSEN (FO)
Ásbjørn er Tryllekunstneren på Færøerne (eller ”gycklarin”, som det hedder på de kanter). Inspireret af en oplevelse med total solformørkelse i hjemlandet, har han skabt en unik forestilling, der foregår i totalt mørke. Her opleves magien med alle andre sanser end synet. Er det virkelig muligt? Det blev vi nødt til at finde ud af, så derfor har vi i samarbejde med FÆNGSLET inviteret Ásbjørn til Danmark.

Arresten mørklægges, når vi torsdag indbyder til noget, du ikke troede var muligt: En trylleforestilling i de blindes univers.

Daniel Rosenfeldt
Magi i Mørke