Velkommen til

Trylleskolen

Fredag 18. oktober 2024
Kl. 11.00 – 12.00

Lær at trylle – rigtigt! I forbindelse med den magiske festival ILLUSONS har du mulighed for at modtage undervisning i trylleri af to vaskeægte professionelle tryllekunstnere. De vil lære dig seje trylletricks som du kan imponere dine venner og familie med, og de fleste med helt almindelige hverdagsgenstande såsom mønter, kort og elastikker.

Dine lærere hedder Kim Andersen & Anders Lilleøre. Det er to af Danmarks dygtigste magikere – måske kender du dem fra i TV-programmet ”Noget i Ærmet”? De er selv startet med at trylle i en ung alder, og vil gøre deres bedste for, at hjælpe dig godt i gang med denne fantastiske interesse.

Trylleskolen foregår i Kuben midt på Søndergade og er for børn og unge i alderen 8-14 år. Der er plads til 20 deltagere pr. session og med i billetprisen er en ”magisk startpakke” med remedier fra tryllebutikken Pegani.

For børn og unge 8-14 år.

Eventet finder sted i Kuben midt på Søndergade.

OM KIM ANDERSEN (DK)
Kim bor på Djursland, er far til 3 og muligvis den rareste tryllekunstner du nogensinde har mødt – og så er han så dygtig til sit fag, at magikere i hele verden lader sig inspirere af ham. Kim er bl.a. kendt for at kunne lave nogle helt vilde ting med mønter og kort og hvis du tør låne ham din fingerring, så skal du bare se løjer…

Kim har flere roller på festivalen og måske er du heldig at få dig en helt igennem magisk indkøbsoplevelse, bedst som du er ude at hyggehandle i Horsens City.

ANDERS LILLEØRE (DK)
Anders er 28 år og tilhører den nye generation, der har valgt trylleri som levevej – og han gør det helt vanvittigt godt. Stort talent blandet med charme, humor og en sympatisk naturlighed foran publikum. Måske har du set vores videoklip, hvor Anders tryller i byens gader? Ved iLLUS!ONS finder du Anders her-der-og-alle-vegne.

Forkæl dig selv med den fine blanding af gourmet og Anders’ soloshow ved ”Magi på Gran” eller oplev ham i ”Mirakelteatret” på Søndergade.

Trylleskolen