ÁSBJØRN BERTHELSEN (FO) Ásbjørn er Tryllekunstneren på Færøerne (eller ”gycklarin”, som det hedder på de kanter). Inspireret af en oplevelse med total solformørkelse i hjemlandet, har han skabt en unik forestilling, der foregår i totalt mørke. Her opleves magien med alle andre sanser end synet. Er det virkelig muligt? Det blev vi nødt til at finde ud af, så derfor har vi i samarbejde med FÆNGSLET inviteret Ásbjørn til Danmark.
Arresten mørklægges, når vi torsdag indbyder til noget, du ikke troede var muligt: En trylleforestilling i de blindes univers.