Bjørn har, om nogen, været rundt i hjørnerne i tryllefaget. Fra mesterdemonstratør af trylletricks, til hypnose, tankelæsning og flere shows i Las Vegas. I mange år har Bjørn også været underviser i trylleri i forbindelse med European Circus Camp, og det ligger ham meget på sinde at give nye tryllespirer den bedste start i magiens verden.
Under hele festivalen vil Bjørn være at finde i Peganis Pop-up tryllebutik på IllusionsPladsen, hvor du kan få råd og vejledning og et virkelig godt trylletrick med hjem.