Luciano De Nicotti med kunstnernavnet Eitis Magic optræder over hele verden. Selv fandt vi på en gadefestival i Portugal, hvor han løb med al opmærksomheden. Det er som at opleve et magisk enmandscirkus, hvor hans herlige karakter det ene øjeblik får publikum til at måbe, for næste øjeblik at bryde ud i latter. Alt foregår uden sprog og kan opleves af alle aldre.