MADS FENCKER (DK)
Mads Fencker blev folkeligt kendt gennem Danmark har Talent i 2017 og er i dag en af landets førende og mest nyskabende mentalister. Med en baggrund i filosofi, matematik og hypnose leverer han sofistikeret tankelæsning i verdensklasse — han gætter dine tanker, påvirker dig ubevidst og får dig til at undres over, hvor meget vi kommunikerer uden selv at vide det.
Ved ILLUSIONS kan Mads bl.a. opleves på vores ”Magical Mystery Tour” på FÆNGSLET, eller du kan være heldig at få dig en hjernevrideroplevelse af de helt store, når han inviterer til små tankelæsningsseancer på IllusionsPladsen.