Mike Caveney er en amerikansk tryllekunstner, forfatter, historiker og samler – og en institution inden for trylleverdenen. Han er udgiver af talrige bøger, både af andre tryllekunstnere, med sine egne comedy-rutiner og bøger, hvor han formidler magiens fascinerende historie. Han har optrådt over hele verden, været med i utallige TV-shows og hele to gange blevet kåret til ” Stage Magician of the Year”.
Vi er enormt stolte af at have Mike med på årets festivalprogram og som tilskuer kan du glæde dig til at opleve en sand tryllelegende i gallashowet.