RUBÉN VILAGRAND

🇪🇸 Spanien
Rubén entrer scenen med en kuffert fyldt med drømme, fantasi og illusioner og inviterer publikum med ind i hans helt særlige magiske univers, hvor ALT kan ske. Han er kendt som en af trylleverdenens mest kreative personer og alt hvad han viser, er noget han selv har opfundet og udviklet. Hele forestillingen er ledsaget af specialkomponeret musik og uden at der siges et eneste ord. Det er på én gang både klassisk og stilfuldt, men også moderne og nytænkende, når andre artistfærdigheder blandes med magien.

Rubén optræder til dagligt på varietéer og krydstogtsskibe verden over. Hvis du vil se et glimt fra hans forrygende forestilling, kan du på YouTube f.eks. finde hans entré i de store TV-shows "Le Plus Grand Cabaret Du Monde" og ”Penn & Teller Fool US”.

Kom og oplev Rubén Vilagrands anmelderroste og prisvindende magiske forestilling. Og inviter gerne resten af familien med til en helt særlig efterårsferieoplevelse, der vil blive hængende i erindringen længe efter. 

EVENTS MED DENNE ARTIST