Velkommen til

Charlie Caper - Robot Magic

Fredag 17. oktober 2025
Kl. 13:00 og kl. 16:30

Charlie Caper, vinder af Sveriges “Got Talent” og kreativ direktør hos Furhat Robotics, bringer sin prisvindende forestilling Robot Magic til Horsens Ny Teater – en oplevelse, der kombinerer klassisk trylleri med banebrydende teknologi. Forestillingen er en visuel og magisk rejse, hvor Charlie med humor og finesse udforsker grænserne mellem menneske og maskine. Hans evne til at kombinere teknologisk innovation med klassisk trylleri har høstet ros verden over, og nu gæster han iLLUS!ONS festival i Horsens!

Tag hele familien under armen og oplev Charlies skøre og fascinerende magiske robotter.

 

 

En magisk oplevelse for alle aldre.

Eventet finder sted i Kvium Salen på Horsens Ny Teater.

Charlie Caper er en prisvindende svensk tryllekunstner, der blander street magic, comedy og visuel kunst. Han har turneret verden rundt, optrådt i TV-shows og vundet publikums hjerter med sin skæve charme. Charlies magi er rå, legende og fuld af overraskelser.

Charlie Caper