Velkommen til

Forvandlingskuglen

Lørdag 19. oktober 2024
Kl. 11:00 – 13:00

Du kender Jan Hellesøe?! Du ved … ham den stilige fyr fra DR, der tilsyneladende ved, hvad du tænker og gør, før du selv gør det! Kendt fra programmer som “Fuckr med dn hjerne” og “I hjernen på stjernen”. Jan kombinerer trylleri med hypnose og manipulation på en helt særlig måde, og i efterårsferien kan du selv opleve hans evner – på din egen krop!

På Illusions Pladsen midt på Søndergade har vi, blandt teatervogne og tryllebutik, opstillet Jan Hellesøes ”Forvandlingskugle”. Du sætter dig ind i kuglen og får derefter 15 minutter alene i selskab med Jans hypnotiske stemme. Når du kommer ud igen, er du forvandlet … måske til en endnu bedre version af dig selv (om muligt)? I hvert tilfælde vil du føle dig godt tilpas. Og det er helt og aldeles ufarligt.

Forvandlingskuglen er bemandet, så der kun bliver lukket én person ind ad gangen, så du ikke bliver forstyrret under den lille seance. Vi havde også Jans hypnosekugle med til vores festival i 2022. Stemmen er den samme, men indholdet handler denne gang om noget lidt andet … Hvad det er, siger vi ikke. Det skal du selv opleve.

Forvandlingskuglen er åben:
Torsdag d. 17/10 kl. 13-17
Fredag d. 18/10 kl. 13-17
Lørdag d. 19/10 kl. 11-13

Forvandlingskuglen er en oplevelse tænkt for voksne og aldersgrænsen er 18 år. Det er ganske gratis!

Dette show er for voksne.

Du finder magien rundt omkring på Søndergade

jan hellesøe