Hypnose installation

Hellesøes Forvandlingskugle

Fredag 21. oktober 2022
Kl. 12.00 – 17.00

FORVANDLINGSKUGLEN
⁠Du kender sikkert Jan Hellesøe?! Du ved… ham den stilige fyr fra DR, der tilsyneladende ved hvad du tænker og gør, før du selv gør det! Kendt fra programmer som “Fuckr med dn hjerne” og “I hjernen på stjernen”. Jan kombinerer trylleri med hypnose og manipulation på en helt særlig måde, og i efterårsferien kan du selv opleve hans evner – på din egen krop!

Lige midt på Torvet i Horsens har vi opstillet Jan Hellesøes FORVANDLINGSKUGLE. Du sætter dig ind i kuglen og får så 10 minutter alene i selskab med Jans hypnotiske stemme. Når du kommer ud igen er du forvandlet… måske til en endnu bedre version af dig selv (om muligt)? I hvert tilfælde vil du føle dig godt tilpas. Og det er helt og aldeles ufarligt.

Forvandlingskuglen er bemandet, så der kun bliver lukket én person ind af gangen og du ikke bliver forstyrret under den lille seance.

Det er en oplevelse tænkt for voksne og aldersgrænsen er 18 år.

Forvandlingskuglen er åben:
Torsdag d. 20/10 kl. 12-17
Fredag d. 21/10 kl. 12-17
Lørdag d. 22/10 kl. 11-13

Det er ganske gratis!

Dette show er for voksne.
Eventet finder sted på Torvet.