Velkommen til
Hemmeligheder Hemmel!ge steder
Torsdag 16. oktober 2025
Kl. 13.00 – 14.00
Tag med på en helt særlig rejse gennem Horsens’ skjulte perler og hemmelige kroge, når Illusions inviterer til en magisk rundvisning, hvor intet er, som det ser ud. Tre hemmelige lokationer venter – men præcis hvor, får du først at vide på selve turen.
Her møder du ikke bare én, men hele tre Anders’er: Anders Lilleøre, Anders Fox og Anders Andresen. Hver af dem bringer deres helt eget trylleunivers til live i shows på ca. 15 minutter, fyldt med charme, overraskelser og magi.
Vi mødes foran det gamle rådhus på Søndergade 26.
Kun 100 billetter sættes i salg, og publikum opdeles i mindre grupper for en mere intim oplevelse. Én ting er sikkert: Horsens gemmer på flere magiske hemmeligheder, end du aner …
En magisk oplevelse for alle aldre.
Vi mødes foran det gamle rådhus på Søndergade 26, 8700 Horsens
Anders Lilleøre der vandt sin DM-titel i trylleri som teenager, hurtigt skabt sig et navn for sig selv. Han har turneret med Rune Klan, haft sit eget TV-show og er kendt for sit tekniske overskud og charmerende scenevæsen. Med Anders på scenen er du garanteret en frisk, moderne og forbløffende oplevelse.
Anders Fox er en svensk tryllekunstner og entertainer, der er kendt for sin finurlige humor og sine elegante effekter. Han kombinerer klassisk magi med moderne fortælling, så publikum både griner og forbløffes. Med Anders får man et show, hvor charmen er lige så stor som illusionerne.
Anders Andresen er specialist i små mirakler – tryllekunst der vækker både grin og undren. Med sin skæve humor og sin samling af ”impossible bottles” har han tryllebundet publikum siden 2008. Uanset om han står på en scene eller midt blandt publikum, formår Anders at skabe en varm og legende stemning, hvor magien føles ægte.