Velkommen til

Hustlerhjørnet på FÆNGSELSMUSEET

Onsdag 15. oktober 2025
Kl. 11:00 – 13:00

I anledning af ILLUSIONS kan du i efterårsferien opleve ”Hustlerhjørnet” på FÆNGSELSMUSEET.
Onsdag den 15. oktober kl. 11.00-13.00 kan du blive snydt, så vandet driver – helt uden at det koster dig andet end entréen.

Thomas Christensen fra Aarhus har i mange år specialiseret sig i den mere lyssky del af tryllekunstens verden: falskspil, hustlertricks, fingerfærdighed og gambling-teknikker. Hvis du indgår et væddemål med Thomas, tør vi godt sætte vores penge på, at han vinder. Heldigvis er han ærlig – så du kvit og frit kan opleve, hvor sjovt det er at blive snydt.

Vi lover både uventede overraskelser, ”hvordan-pokker-gør-han-det”-øjeblikke og måske også et glimt af ild!

Arrangementet er gratis, når entréen til FÆNGSELSMUSEET er betalt.

En magisk oplevelse for alle aldre.

Showet finder sted på FÆNGSELSMUSEET på Fussingsvej 8, 8700 Horsens

Thomas Christensen er en dansk tryllekunstner med flair for både close-up og stand-up magi. Han er kendt for sin humoristiske stil og sit varme nærvær, der gør, at publikum føler sig tryllebundet – ikke kun af illusionerne, men også af hans personlighed.

 

hustlerbørn