Velkommen til
Luke Jermay
Onsdag 15. oktober 2025
Kl. 19:00 til 21:30
DETTE SHOW ER UDSOLGT – FIND FLERE FORESTILLINGER MED LUKE FREDAG 17/10
Oplev magi på helt nært hold når den verdensberømte britiske magiker Luke Jermay gæster Horsens Ny Teater.
Glem alt om røg og spejle, store kasser og klassiske sceneshows. Her er der ingen tricks i kulisserne – kun ren, forbløffende magi lige foran dine øjne. Jermay præsenterer en helt særlig forestilling for blot 50 gæster ad gangen, hvor intimiteten og historiefortællingen sætter rammen for et magisk møde, du sent vil glemme.
En forestilling i tre akter
- Teatret byder på et glas vin, en øl eller vand og mens du nyder det, går Jermay rundt blandt og tryller direkte for dig og dem du er sammen med.
- Herefter følger et intenst og uforglemmeligt 60-minutters show med originalt og moderne close-up magi. Det foregår på teatrets mindste scene, som indrettes specielt til lejligheden.
- Som afrunding inviteres du til en unik after show-oplevelse, hvor du får mulighed for at stille spørgsmål, blive klogere på tryllekunstens væsen og komme helt tæt på hemmelighederne og manden bag dem.
Luke Jermay er anerkendt som en af verdens mest talentfulde tryllekunstnere og har optrådt for både kongelige, Nobelprisvindere og internationale stjerner i mere end 30 lande. Showet foregår på engelsk.
Det her er ikke bare et show – det er en eksklusiv magisk oplevelse, der rykker ved virkeligheden.
Dette show er for voksne.
Eventet finder sted på Horsens Ny Teater.
Luke Jermay er en britisk mentalist, der er berømt for sine psykologiske eksperimenter og sin evne til at få publikum til at tro på det umulige. Han har arbejdet som konsulent for trylleriens største navne og skaber shows, der udfordrer sindet, tankerne og virkeligheden.