Magisk foto- og forundringsinstallation

Mærk Magien

Lørdag 22. oktober 2022
Kl. 10.00 – 13.00

MÆRK MAGIEN
I samarbejde med Bytorv Horsens byder ILLUSIONS på en helt særlig oplevelsesinstallation. På 1. salen i Bytorv Horsens har vi indrettet et 30 kvadratmeter forundringscenter, hvor du kan gå på opdagelse og opleve magien folde sig ud.

– Tag et foto, hvor du tilsyneladende ligger klemt sammen i en lille papkasse.
– Stil dig ind i illusionsapparatet hvor dit hoved frigøres fra resten af kroppen.
– Eller tør du løfte telefonrøret bag den hemmelige dør og lade dig manipulere?

Mærk Magien byder på optiske illusioner, glas der bøjer, ting der svæver – og alt muligt umuligt!
Kulissen er bygget og indrettet i samarbejde imellem Folkes Garage, Bytorv Horsens og Pegani. Kaare Rugsted – tryllekunstner & kaospilot – vil være på plads og guide dig i oplevelserne.

Gratis adgang og du må tage alle de fotos du vil. Deler du på de sociale medier, så må du frygtelig gerne anvende #illusionshorsens

Mærk Magien
Torsdag d. 20/10 kl. 12.00-17.00
Fredag d. 21/10 kl. 12.00-17.00
Lørdag d. 22/10 kl. 10.00-13.00

Dette show er for voksne.
Eventet finder sted på 1. sal hos Bytorv Horsens