iLLUS!ONS 2024


Horsens som magiens hovedstad


Efter et års pause blev festivalen ILLUSIONS genoptaget, nu med forstærket organisation og Horsens Ny Teater som aktiv medspiller og sekretariat. Programmet tiltrak artister fra hele verden og publikum i alle aldre til en enestående uge fyldt med magi i alle afkroge af byen. IllusionsPladsen blev indviet på Søndergade, i Fængslet var der ”Magi i Mørke”, på Horsens Ny Teater kunne man opleve ”Magic Fight Night”, på Folkeuniversitetet var der foredrag om trylleri & psykologi og i samarbejde med Komediehuset blev den magiske forestilling “UDKLIP” skabt.

På programmet var bl.a. Rubén Vilagrand og Luis Olmedo fra Spanien, Etis Magia og Ignacio López fra Argentina, Johan Lorbeer fra Tyskland, Nikola Arkane fra Nordirland, Ben Hart fra England, Daniel Garcia fra USA og fra Danmark Rune Klan, Klaus Mulbjerg, David Tholander, Henning Nielsen, Mortenn, Anders Lilleøre, Joachim Solberg – og mange flere.

Fotograf: Lise Kokholm

“Som udefrakommende var det en fornøjelse at opleve, hvordan hele Horsens bakkede op og tog alle dele af festivalen Illusions til sig. Jeg nåede at opleve fuldt besatte minishows i ”tryllevognene”, der skabte en lille magisk landsby mit på gågaden. Internationalt gadeshow med en skare, som end Strøget ikke kan gøre efter og et foredrag, der trak både lokale nysgerrige og ”tryllenørderne” i en sådan grad, at jeg sjældent har oplevet det på Folkeuniversitetet i København. Samtidigt var det en fryd at opleve, at der blev leget og udforsket i installationerne i Bytorvet, der gav stof til eftertanke, ahaoplevelser og gode fotominder.”Mikkel Knudsen (museumschef, Cirkusmuseet, Hvidovre)

“Mange tak for sidst. Det var en flot festival og stærkt som I formår at bringe magi ud til folket i så mange forskellige former og på alle mulige planer. Det var en fornøjelse at være en del af!”David Tholander (artist)

“I want to say you a big thanks for all. The convention was great, the team was really profesional and I felt like home. Thanks so much for all, it has been a GREAT experience.”Luis Olmedo (artist)

“Som altid et event i verdensklasse med et varieret, stjernespækket program, der gav mig masser af faglig inspiration, fik mig til at grine højt og længe og faktisk også rørte mig en lille smule. Pegani gør Horsens til nordens magiske Mekka, og jeg har bestemt ikke været på min sidste pilgrimsrejse.”Nicolaj Christensen (deltager)