Magisk indkøbsoplevelse

Walk-around magi

Lørdag 22. oktober 2022
Kl. 12.30 – 13.30

Hvis du besøger butikkerne i den hyggelige Hestedamsgade lørdag formiddag, er der en god chance for, at du virkelig får en magisk indkøbsoplevelse med hjem.

Det lille gadekollektiv har selv lært nogle listige tryllenumre af Steen Pegani, som de vil brillere med i efterårsferien. Ydermere vil den professionelle tryllekunstner Kim Andersen gå ind og ud af gadens butikker og give dig en god hvor-pokker-skete-der-lige-der-oplevelse med hjem.

En magisk oplevelse for alle aldre.
Dette event holdes på Hestedamsgade.

OM KIM ANDERSEN (DK)
Kim bor på Djursland, er far til 3 og muligvis den rareste tryllekunstner du nogensinde har mødt – og så er han så dygtig til sit fag, at magikere i hele verden lader sig inspirere af ham. Kim er bl.a. kendt for at kunne lave nogle helt vilde ting med mønter og kort og hvis du tør låne ham din fingerring, så skal du bare se løjer…

Kim vil kunne opleves som rektor i trylleskolen, hvor han kyndigt vil lære fra sig. Og på slap line rundt i Hestedamsgades butikker lørdag formiddag.